Home Synspunkter Kina erobrer Afrika

Kina erobrer Afrika

E-mail Print PDF

Kina erobrer Afrika,

Nordjyske

                                                                                                                                          

Vores foretrukne indkøbscenter i Ugandas hovedstad Kampala er blevet købt af kinesere.

Her i dette tidligere italienske supermarked har vi indtil nu fået den bedst tænkelige service. Der var personale nok til at vejlede os gennem det bugnende vareudvalg med bl.a. italienske specialiteter.

Efter at supermarkedet er blevet overtaget af kinesere, er vareudvalget blevet væsentlig mindre, og der er kun få til at vejlede, og kun én kasse åben i modsætning til de tidligere tre. Der er i dag lang kø med sure kunder.

Men kineserne skal nok komme efter det. De er godt i gang med at lære, hvordan de skal administrere de mange nye virksomheder, de har etableret i Kampala.

 

Da jeg kom til Afrika for 30 år siden, var Kina et land i Asien, der stod for fremstilling af billige og ikke alt for holdbare varer.

Afrikanerne var også dengang interesserede i disse varer, ikke mindst fordi de var billige.

 

Da vi flyttede til Uganda for 20 år siden, var der kun nogle få hundrede kinesere i landet. Ikke flere end der var danske. Dengang var de småhandlende, indehavere af beskedne kinesiske restauranter og ambassade ansatte.

Nu er store dele af Kampalas centrale handelscentre overtaget af kinesere, der også bygger nye kæmpeblokke til deres virksomheder, ofte med deres egne lokale byggefirmaer.

Nu kan man i Kampala købe billige og funktionsdygtige kinesiske mobiltelefoner. Så hvorfor købe en Nokia til en langt højere pris, når den ikke kan mere end de meget billige kinesiske?

 

Mange af de flittige kineser, vi så i Kampala for 10 år siden, er sammen med nytilkomne kinesere blevet til en klasse af verdensborgere, som vi nu ofte møder på Kampalas dyre restauranter. Ja endog i fitnesscentrene!

Der er i dag over 7.000 kinesere i Uganda, hvorimod der ikke er kommet flere danske i samme periode.
 
Det, der er sket i Uganda, er sket over hele Afrika i de sidste ti år.

Der synes derfor god mening i at tilslutte sig de kurser i kinesisk, der i dag udbydes i Afrika og Europa.

Man skønner, at den samlede samhandel mellem Kina og Afrika i det sidste årti er vokset fra ca. 30  mia. kr. i 1999 til 475 mia. kr. i 2009, altså mere end en tidobling (The Guardian 6. februar 2011). Antallet af kinesere i Afrika er angiveligt i samme periode steget fra ca. hundrede tusinde til en million.

 

Årsagen til Kinas popularitet hos udviklingslandenes regeringer, skyldes ikke mindst, at de ikke som de vestlige lande har krævet menneskeretttigheder, demokrati og afskaffelse af korruption for at yde støtte.

Det opleves helt forkert, at kineserne både i forhold til det enkelte land og til de enkelte projekter tilsyneladende ikke har noget imod at bestikke sig til opgaverne. Den kinesiske politik ser stort på de forskellige landes korrupte styrer.

 

Kina benytter  hovedsagelig kinesisk arbejdskraft i deres store infrastrukturprojekter. Et stort fodboldstadion ved Kampala,blev ikke bygget af ugandisk arbejdskraft, men af en lille ”hær” af arbejdere, der blev fløjet ind fra Kina og bagefter hjem igen. Altså skete der ingen form for kapacitetsopbygning eller træning af ugandiske arbejdere og teknikere.

Det synes, som om kineserne helt har glemt deres eget ordsprog: ”Giv en mand en fisk og han har mad i dag. Lær ham at fiske og han har mad for livet”.

 

Hertil kommer at kineserne ofte går ind og underbyder anden arbejdskraft, indtil de er ene på markedet.

Selvfølgelig er Kina ligeså interesserede i at få del i Afrikas naturrigdomme, som Vesten er det, f.eks. Sudans olie, Zambias kobber og alle andre metaller, som de har brug for i deres industrielle opbygning.

Den vestlige verden med Amerika i spidsen taber i øjeblikke helt klart terræn i Afrika overfor Kina. Jeg er ikke i tvivl om, at det nye kapløb om indflydelse i Afrika - the new scramble for Africa- vil blive vundet af Kina.

Kurt Kristensen, Uganda