Home Seneste Omtaler Da Herning kom på det pædagogiske Danmarkskort

Da Herning kom på det pædagogiske Danmarkskort

E-mail Print PDF

Da Herning kom på det pædagogiske Danmarkskort

Af Kurt H. Jørgensen. I Herning Folkeblad 20.8.2011

 

Specialundervisningen i sin nuværende form startede for 50 år siden, og modellen fra Herning er siden implementeret i resten af landet - og i Afrikas tilmed

Det er ingen overdrivelse at påstå, at der var tale om pædagogisk nytænkning, da Herning i 1961 kunne præsentere en ny form for specialundervisning for handicappede børn. Lovgivningen på området blev først skruet sammen senere - i øvrigt med reference til Herning - og det gav derfor genlyd over hele landet, da Herning Kommune og Ringkjøbing Amtskommune af egen drift oprettede landets første specialundervisningscenter i Herning.

 

Historien startede i virkeligheden tre år tidligere, hvor Herning ansatte den 25-årige Kurt Kristensen som talepædagog, og som den eneste tale-hørepædagog i det gamle amt fik han et indgående kendskab til børnene i området. Dengang var den gængse dagsorden, at når børnene nåede den skolepligtige alder, blev det sendt på statslige særforsorgsinstitutioner for at blive undervist.

Ud over at have fået en svær start i livet som døv, hørehæmmet, blind, spastisk lammet eller med andre handicaps, skulle disse børn altså hives ud af deres vante miljøer og typisk adskilles fra familie og venner. Det var den dagsorden, som Kurt Kristensen satte sig for at ændre, stærkt inspireret af adskillige samtaler med børn og forældre i Herning-området.

I Herning fandt han lydhørhed for sine idéer, især hos borgmester og stadsskoleinspektør P. Munk-Poulsen. Det førte i første omgang til oprettelsen af en eksternatskole i 1959, der fik navnet Lindgårdskolen, som havde til huse i det gamle gymnasium og som efter nogle lidt fortumlede år fik sin egen bygning på Herluf Trollesvej i 1965. Siden blev der etableret hjælpeklasser på Nørregades Skole og Vestervangskolen, ligesom der med sygehusundervisning blev sørget for, at indlagte børn ikke behøvede at få huller i deres skolegang.

Det epokegørende nye indtraf derefter i august 1961, hvor Kurt Kristensen kunne præsentere det første center og dermed sammenhængende tilbud til alle handicappede børn samt børn med særlige indlæringsvanskeligheder. Ideen var, at børnene skulle holdes så tæt på deres normale miljø som muligt, ligesom ideen var, at undervisningen ikke skulle foregå i en særlig institution men på de enkelte folkeskoler og i nær tilknytning til det normale skolemiljø.

For at få tilstrækkelig volumen og dermed grundlag for at ansætte kvalificerede lærere, blev der slået en cirkel på cirka 50 kilometer rundt om Herning for at søge børn, der blev etableret et transportsystem, og amtet stod med opbakning og økonomi for at binde det sammen. Starten foregik med 17 elever, og efter kort tid blev der muligt at flytte de første klasser ud på folkeskoler, nemlig til Herningsholmskolen og Nørregades Skole. Det var starten på det, der i dag kendes som centerklasserne på kommunens skoler.

Skepsis var der nok af. Som skoledirektør Kai Johannsen udtrykte det i specialundervisningens skrift fra 25 års jubilæet: Da specialundervisningscentret i Ringkjøbing Amt blev startet for 25 år siden, var det under vanskelige forhold med mange fordomme, kritik og skepsis. Til syvende og sidst bundede det vel i den naturlige konservatisme, der omgærder nytænkning.”

Hverken fra skolesystemet eller fra det etablerede forsorgssystem var der megen hjælp at hente i startfasen, men efterhånden som resultaterne meldte sig, kombineret med de positive tilbagemeldinger fra børn og forældre, skiftede holdningen gradvist.  En vigtig allieret fik Kurt Kristensen og Herning i daværende undervisningsminister K. Helveg Petersen, der besøgte Herning og med egne øjne så den nye undervisning, der snart blev kendt som ”Herning-systemet”. Med handling og bevillinger hjalp han det nye tiltag på vej.

Da K. Helveg Petersen således ved et besøg i Herning spurgte til, om der var noget, han kunne hjælpe yderligere med, var Kurt Kristensen vaks og omtalte savnet af et egentligt materialelaboratorium. Ministeren hjalp herefter med til, at ”Folkeskolens Materialelaboratorium” blev oprettet i Herning i tilknytning til skolepsykologisk kontor, og med det formål at servicere landets øvrige skoler. Også uddannelse af lærerkræfter til den ny undervisning fik Herning som omdrejningspunkt.  

Med udgangspunkt i Herning blev der i løbet af 60’erne oprettet tilsvarende centre i andre kommuner. Ministeriets udrulning af systemet foregik efter konsultation med Herning, og Herning modtog ikke så få inspirationsbesøg fra øvrige dele af landet. Herning var kommet på det pædagogiske landkort på den gode måde.

I dag lever specialundervisningen videre i bedste velgående efter de principper, der blev grundfæstet i 1961. Andelen af unge i en årgang, der kommer i berøring med specialundervisningssystemet er dog vokset den del siden 1961, og i dag pågår der flere steder i landet, blandt andet i Herning, en indsats på at sætte fokus på det inkluderende element, altså at flest muligt undervises i den almindelige klasse, eventuelt med øget støtte, som alternativ til undervisning i specialklassen. Dette er i øvrigt helt i den oprindelige ånd fra 1961, idet det aldrig har været meningen at gøre specialundervisningen større end nødvendigt.

Selv drog initiativtageren, Kurt Kristensen, videre og blev blandt andet forstander på Blindeinstituttet i Kalundborg og skoledirektør i Hobro, inden han tog hul på et nyt kapitel i sit liv. Forinden havde han sammen med sin hustru, Kirsten Kristensen, der havde været leder af Nordjyllands amts Børnerådgivningscenter, været udpeget til at opbygge et undervisningssystem for handicappede i Tunesien, udsendt af Udenrigsministeriet. Dermed var kontakten til Afrika skabt, en kontakt, der siden blev til en langvarig fascination af kontinentet og til en fortsat aktiv indsats til gavn for skolebørn.

I perioden 1983-92 arbejdede parret i Kenya, blandt andet med opbygningen af Kenya Institute og Special Education, og siden 1992 har arbejdspladsen været Uganda, med blandt andet opbygningen af Uganda National Institute of Special Education.

Parret er i dag officielt pensionister men arbejder som konsulenter i Uganda, hvor de har bopæl og løser opgaver for afrikanske regeringer og NGO’er. Såvel i Afrika som andre steder bliver Kurt Kristensen bedt om at holde foredrag om sine erfaringer, og de indeholder altid et afsnit om Herning. Det var her, at historien startede, og det lægger han ikke skjul på. Erfaringerne fra Herning og starten af specialundervisningscentret i 1961 blev ikke blot rullet ud i hele Danmark - de blev også eksporteret til Afrika.

 

 

 

Last Updated ( Friday, 06 January 2012 06:59 )