Home

Welcome to Dr. Med. Kurt Kristensens Website

Støt Uganda - hjælp flygtninge

Nordjyske 21. juli 2017

Præsident Yoweri Kaguta Museveni blev sidste år valgt til en ny femårs periode. Han vil derved med 35 år på posten blive den præsident, der har siddet længst i Uganda. Der blev talt om valgsvindel.  Hvilket de internationale valgobservatører bekræftede, at der var. Til trods for valgsvindelen mener man dog, at han ville være blevet valgt alligevel.

Da Museveni kom til magten i 1986, blev han mange donorlandes darling, bl.a. fordi han gav udtryk for, at han ville indføre demokrati. Museveni havde gjort ende på 25 års bestialsk vold, specielt under de tidligere præsidenter Amin og Obote, og forventningerne til ham var store.

Men som man ved i dag, blev Museveni ikke den store demokratiske præsident. Støtten fra Vesten er på grund heraf blevet betydelig reduceret. Til gengæld har han fået meget kinesisk hjælp. Den kinesiske støtte er ikke afhængig af, hvorvidt Ugandas præsident er demokratisk.

Uganda er et af verdens fattigste lande. Det rangerer som nummer 163 på FN’s udviklingsindeks af verdens 196 lande. Til trods herfor har Uganda med Museveni i spidsen lavet et af de mest vellykkede integrationsprogrammer i Afrika.

Museveni er som nævnt ikke en god demokratisk præsident. Derfor har han fået et dårligt image i de vestlige lande. Dette skulle nødigt bevirke, at Vesten undlader at støtte det fremragende integrationsprogram, som Uganda har etableret i den nordlige del af landet.
FN hylder i øjeblikket Uganda som det mest avancerede modtagerland af flygtninge i verden.
Problemet er, at donorerne kun vil yde 20 % (ca. 2,3 milliarder kr.) af det beløb, FN skønner er nødvendigt, for at programmet kan fortsætte som hidtil. Heraf vil Danmark give 54 mil. kr.

Uganda har, siden urolighederne i Sydsudan udbrød i 2015, modtaget alle de flygtninge, der kom over grænsen.
Flygtningene bliver ikke anbragt i isolerede lejre. De voksne får jord, de kan opdyrke og bygge på, og er på den måde med til at udvikle lokalsamfundet, som også tjener penge på flygtningene. Børnene går i skole og deltager i det lokale børneliv.

På grund af den forværrede situation i Sydsudan er flygtningestrømmen steget voldsomt. Man skønner, at ca. 770.000 er flygtet fra grusomhederne i Sydsudan til Uganda. Uganda kan ikke vedblive at klare den enorme flygtningestrøm alene, siger Ugandas præsident, Museveni. Derfor beder han det internationale samfund om hjælp, stærkt støttet af FN’s generalsekretær, Antonio Guterres.

Havde Uganda ikke modtaget den sydsudanesiske flygtningestrøm, ville mange formentlig være draget nordpå og have forsøgt at komme til Europa.

Mener Vesten noget med, at det er bedre at støtte flygtningene i nærområderne end i Europa, må man sætte handling bag ordene. Ved f.eks. at støtte Uganda meget mere, end man gør i dag. Til trods for at præsident Museveni ikke anses for at være en god demokrat.
Det bør ikke forhindre, at man fører en  alvorlig ment dialog med Museveni om landets helt nødvendige demokratiske fremtid.

 

 

Fra velordnet til nedslidt

Nordjyske 17. februar 2017

Zimbabwe, som grænser op mod Zambia, Mozambique, Sydafrika og Botswana, er i en general samfundskrise, der også omfatter pengesystemet. Pengekassen er tom.

De offentlig ansatte er den senere tid i stort omfang blevet hjemme fra arbejde, fordi de ikke får deres løn.
Zimdollaren blev absolut værdiløs. Jeg har endnu sedler med en pålydende værdi af 100 trillioner Zimdollars. Og for en sådan kunne man ikke en gang få en øl.
I 2009 indførte man i stedet US dollars som møntfod.
Protesterne skal ses som et signal til Mugabes dårligt ledede regering om, at befolkningen er utilfreds, at de har det hårdt, og at de lider.
Situationen er så kaotisk, at man kan frygte, at landet helt vil kollapse, hvis den kerne af veduddannede, der findes, forlader deres jobs.  
Trods den store utilfredshed med den nu 93årige Robert Mugabe har hans parti indstillet ham som kandidat til en ny valgperiode fra 2018. Partiets ungdomsorganisation har endog foreslået, at Mugabe indstilles til præsident for livstid!
Den kæmpe sejr præsident Mugabes parti, ZANUPF – Zimbabwe African National Union- Patriotic Front (Zanu PF), opnåede ved et suppleringsvalg i sidste måned, mener tænketanken International Crisis Group, er et yderligere tegn på, at man ikke skal gøre sig håb om frie, retfærdige og troværdige valg ved det præsident- og parlamentsvalg, der skal finde sted i Zimbabwe i 2018.
Mange tror, at Grace ligger på lur for at tage magten efter Mugabe.
Mugabe og hans kone Grace er genstand for sanktioner fra EU og USA, der bl.a. omfatter indrejseforbud til EU lande og USA.
Nogle NGO’er, f.eks. Folkekirkens Nødhjælp, støtter dog fortsat de fattige i Zimbabwe.

 

Lederen af den sorte uafhængighedsbevægelse, Robert Mugabe, overtog i 1980 præsidentembedet fra lederen af det hvide mindretal Ian Smith, og landet fik navnet Zimbabwe (det tidligere Rhodesia). Det var et velordnet land, Mugabe overtog, og landet har fortsat nogle af de bedste private skoler i Afrika.

Jeg er kommet i Zimbabwe med års mellemrum siden uafhængigheden i 1980, og jeg har oplevet den nedtur, landet har været igennem. En nedtur. der virkelig tog fart fra 1997.

Der har den senere tid, især i de større byer, været store demonstrationer imod Mugabes regering, som har kørt landet i sænk. Buschauffører har været på gaden i protest mod, at politiet lavede vejspærringer for at kræve penge fra trafikanterne.

Mugabe har sammen med sin langt yngre anden kone Grace – populært kaldet ”Gucci Grace” - raget til sig af jord, ejendomme og forretninger.

Mugabe har svaret igen. Han mener, de Vestlige lande bærer skylden for landets økonomiske problemer på grund af deres kritiske holdning over for hans politik.

 

Danmark har hidtil understøttet god regeringsførelse i Zimbabwe, men har ophørt med denne støtte fra i år i forbindelse med nedlæggelse af Den danske ambassade.

 

På vej mod slyngelstat

Nordjyske 13. januar 2017

Sydsudan er på størrelse med Frankrig og menes at have ca. 1/3 af alle olieforekomster syd for Sahara.
Med sine kun 5 ½ år som selvstændig stat er Sydsudan verdens yngste stat.

En 22 år lang konflikt mellem Sydsudan og Sudan endte i 2005 med en fredsaftale, der gav Sydsudan selvstændighed i 2011. Konflikten handlede især om de store olieforekomster i Sydsudan, som Sudan ikke ville give slip på.

Sudan er et muslimsk land, hvorimod Sydsudan overvejende bebos af kristne stammer. Alle holdt vejret, da aftalen mellem de to lande Sydsudan og Sudan blev underskrevet i juni 2011. En folkeafstemning havde givet et overvældende flertal for selvstændighed for Sydsudan. Freden varede kun til 2013, da der udbrød borgerkrig i Sydsudan, efter at præsident Salva Kiir afskedigede sin vicepræsident, Riek Macter. Striden er mellem Sydsudans præsident og vicepræsidenten, der tilhører henholdsvis dinka og nuer stammerne. Ofte er stridigheder i Afrika baseret på etniske forskelle. 

Dmin kone, Kirsten, og jeg boede i Kenya og Uganda fra 1983 til 2012, kom vi gennem vores arbejde tæt på mange af de sydsudanere, der levede i kæmpestore og triste flygtningeområder i Kenya og Uganda. De levede på et eksistensminimum i faldefærdige hytter og mange under FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR’s telte.


I 2015 indgik lederne af de to rivaliserende grupper i Sydsudan, præsident Salva Kiir og hans vicepræsident Riek Macher, en fredsaftale. Men den holdt heller ikke. Der har i den senere tid igen været kamphandlinger mellem de to grupper, ikke mindst efter at præsidenten i juli 2016
fyrede sin vicepræsident og udnævnte en afløser for ham.

Det drøftes intenst, om Sydsudan kan undgå at blive en slyngelstat – eller undgå humanitært og regionalt at blive en total katastrofe. I øjeblikket bliver staten af FN, som har en fredsbevarende styrke på 12.000 mand i landet, betegnet som en skrøbelig stat, forstadiet til en slyngelstat

Prisen på olie, som er Sydsudans største indtægtskilde, er faldet voldsomt, mens inflationen i landet er steget med over 800%.

Efter kun 5 ½ år som selvstændig nation risikerer Sydsudan nu at gå i opløsning på grund af konflikten mellem præsidenten og hans tidligere vicepræsident og partifælle, der altså tilhører to forskellige stammer.

Det er en uoverskuelig katastrofe for Sydsudan, hvor halvdelen af befolkningen lever under de mest kummerlige forhold.

Den dårlige økonomi har bevirket en enorm hungersnød, som mange lande forsøger at afhjælpe.

Den Afrikanske Union(AU) har for nylig offentliggjort en rapport om forholdene i Sydsudan. Den redegør for de grusomheder, der ledsager konflikten som mord, voldtægt og lemlæstelse. Den nævner endog kannibalisme.

Amnesty International har i 2016 udgivet en rapport om Sydsudan, som også beskriver massedrab, tortur og massevoldtægter, men også tvungen kannibalisme.

Ifølge FN er næsten tre millioner mennesker blevet fordrevet, siden kampene først brød ud i december 2013, herunder 1,9 millioner, der er internt fordrevne, og mere end 1,1 millioner, der er flygtet til nabolande. I et land med kun 11 millioner indbyggere. Herudover er titusinder af mennesker blevet dræbt.

Med sådanne forhold er det forståeligt, at mange i dag flygter fra Sydsudan – ikke alene til nabolandene, men også til Europa.

 

Hold fast i gøgeunge

Synspunkt i Nordjyske 16. september 2016.

Der er igen diskussion om, hvorvidt der skal spares på driften af produktionsskolerne, som der var for nogle år siden, hvor produktionsskolerne blev omtalt som en gøgeunge, der kostede for meget.

Som et led i bestræbelserne på at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden indførte Hobro Kommune i 1978 som den første i landet en ungdomsgaranti.

I den række af initiativer, der blev taget til bekæmpelsen af ungdomsledigheden, var oprettelsen at den første produktionsskole (Hobro Produktionshøjskole) et væsentligt element. Det viste sig at være en bæredygtig idé. Der findes i dag 83 produktionsskoler i Danmark.
Ideen til skoleformen fik jeg på et møde i OECD, hvor jeg som dansk repræsentant var med til at drøfte, hvad de enkelte medlemslande kunne gøre for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden

Målgruppen for Hobro Produktionshøjskole var skoletrætte unge mellem 16 og 19 år, der ikke var i stand til at finde fast arbejde eller en uddannelse. Vi sagde dengang, at det var en gruppe unge, der havde gjort større indtryk på skolen, end den havde gjort på dem.
Ret hurtigt efter skolens oprettelse viste der sig et behov for at udvide alderskriterierne til at omfatte gruppen af unge op til og med 24 år.
Man havde endelig fundet en skoleform, der i dag kan tiltrække de op mod 10 % af en ungdomsårgang, som ikke går direkte ud i en ungdomsuddannelse eller et arbejde efter Folkeskolen. Det er en gruppe unge, som man i årtier har forsøgt at hjælpe. Produktionsskolen skulle arbejde med en kombination af praktisk arbejde og teori, f.eks. dansk og regning.
Produktionsskolerne skal primært gøre disse unge klar til en erhvervsfaglig uddannelse.

Produktionsskoleforeningen siger det således:
”Produktionsskolerne tilbyder individuelle forløb, der tager udgangspunkt i, hvad den unge kan, og hvordan den unge når sit mål. Læringsmiljøet udspringer af det praktiske arbejde i mindre værkstedsenheder, men suppleres af et stærkt og sammenhængende ungdomsmiljø.”

Hvis regeringens 2025-plan gennemføres vil produktionsskoleeleverne under 18 år ikke mere få løn for det arbejde, de udfører. Unge under18 år får i dag 690 kr. om ugen, hvis de bor hjemme, og 1651 kr., hvis de bor ude.
Det er et vigtigt pædagogisk middel, at disse unge får en løn for udført arbejde.
Regeringen har i forslaget til ny finanslov foreslået, at elever under 18 år får skal have udbetalt SU i stedet for en løn for det arbejde, de udfører.
For den nævnte gruppe elever, hvoraf mange aldrig vil komme i gang med en uddannelse eller et arbejde, hvis de ikke får løn for arbejdet på produktionsskolerne, vil det være en katastrofe, såfremt forslaget vedtages.
Det drejer sig om en gruppe unge, der tidligere har haft store vanskeligheder med at finde et arbejde eller en uddannelse.
Produktionsskolerne skal primært gøre disse unge klar et en erhvervsfaglig uddannelse.

Når antallet af elever på produktionsskolerne er vokset kraftigt, må det skyldes, at ingen af de andre tilbud om en ungdomsuddannelse har kunnet tiltrække eller fastholde dem. Det er derfor væsentligt, at man bibeholder aflønningen for det arbejde den unge under 18 år udfører.

Man bør diskutere, hvordan man kan gøre de bestående erhvervsskoler bedre egnede til at optage nogle af de elever, der i dag er optaget på produktionsskolerne

Det er vanskeligt for mig at se, hvorfor det er et problem, at en gruppe unge, vi i årtier ikke har kunnet hjælpe ud på arbejdsmarkedet, koster lidt mere end elever, der har resurser til at vælge gymnasiet

 

I rivende udvikling

Synspunkt i Nordjyske 8. august 2016

Man kan undres over, hvordan Rwanda på 30 år har kunnet gå fra at være et af de dårligst fungerende til at blive et af de bedst fungerende lande i Afrika.

Da folkedrabet fandt sted i Rwanda i 1994, oplevede vi, mens vi boede i Uganda, at et lig hvert tredje minut flød ned ad Kagera floden og ud i Lake Victoria. I Rakai distriktet, samlede man de lig op, der kom flydende.
Med bulldozere gravede distriktet massegrave til de tusinder af døde kvinder, mænd og børn, der blev samlet op hver dag, så man kunne undgå en epidemi.
Der blev på 100 dage dræbt omkring 800.000 tutsier og moderate hutuer, uden at verdenssamfundet greb ind for at stoppe disse grusomheder og redde menneskeliv.

En af de mest rystende oplevelser, jeg har haft i Afrika, havde jeg på et officielt besøg i Rwanda i 1998. Aldrig har jeg set så mange gadebørn. Rwanda var det land, der i denne periode procentvis havde de fleste forældreløse børn i verden.
Det var i 1998, fire år efter folkemordet, underligt at sidde i et møde i Rwanda og vide, at deltagerne rundt om bordet var en blanding af tutsier og hutuer. Alle deltog i diskussionerne, og atmosfæren var venlig og afslappet. Måske havde en af de deltagende hutuer ved bordet fire år tidligere dræbt en fra sidemandens tutsi familie.

Da min kone Kirsten og jeg en halv snes år senere igen var på officielt besøg Rwanda i 2008, oplevede vi et land i en rivende udvikling.
En meget stor del af forklaringen på den positive udvikling i Rwanda, skyldtes først og fremmest den valgte Præsident Poul Kageme. Nogle ville måske kalde Kagema lidt af en diktator, men han havde bl.a. evnet af få filosofien om tilgivelse til at slå rod i befolkningen. Huse var blevet istandsat, veje var blevet repareret, så vi ikke længere kørte ned i dybe huller. som vi ofte dengang gjorde det i både Kenya og Uganda.
Det var lykkedes Poul Kagame at forsone de to befolkningsgrupper, hutuerne og tutsierne.

Lad mig give et enkelt eksempel på præsidentens arbejdsmetode. Han havde, da vi besøgte landet i 2008, beordret alle fra departementschefen til det lavest rangerede kontorbud ud for at gøre rent omkring huse og bygninger én fredag om måneden. Det gav en afsmittende virkning på borgerne. Jeg har aldrig set så rene gader.

Rwanda er i dag ifølge Verdensbankens netop udsendte rapport ”ease of doing business ranking” det land i Afrika syd for Sahara, der klarer sig næstbedst økonomisk.
Hovedindtægterne kommer i dette land på kun 26.338 km2 og med et indbyggertal på ca. 8 millioner   fra turisme og minedrift.
Landet er smukt beliggende. Relativt højt over havets overflade i hjertet af Afrika syd for Ækvator.

Poul Kagame blev i august 2010 genvalgt som præsident for en ny syvårig periode. Ifølge forfatningen, som han selv har været med til at udarbejde, kan en præsident i Rwanda kun sidde i to perioder. Det ser dog ud til, at han har fået politisk tilslutning til at genopstille for en tredje periode ved valget i 2017. Det skyldes ikke mindst, at han har været dynamoen i landets forsoning mellem hutuerne og tutsierne, og de store økonomiske fremskridt landet har opnået. Nogle vil dog hævde, at Poul Kagame ikke helt har overholdt alle demokratiske spilleregler.

Man må håbe, at Rwanda med de store ambitioner og det gedigne arbejde, som regeringen med Kagame i spidsen har udført, kan undgå nye konfrontationer mellem hutuerne og tutsierne.
Poul Kagame har som præsident prioriteret national udvikling. Han har bl. a. lanceret et program, der skal gøre Rwanda til et vidensbaseret mellemindkomst land i 2020.

 

 
  • «
  •  Start 
  •  Prev 
  •  1 
  •  2 
  •  3 
  •  Next 
  •  End 
  • »
Page 1 of 3

Login Form

Popular